"Listen to your heart!"
Kender i det, når man flytter hjem til sin far. En time og femten minutter fra hvor man boede før. - just pga. problemer? Eller hjem til en mor, eller noget? Men uanset hvad, så kommer den følelse af, at ingenting er godtnok og man savner de gamle dage. Efterhånden min mors og mit forhold til hinanden er blevet bedre, har jeg fået lyst til at bare pakke mine ting, og flytte hjem til hende igen. Jeg tror at flytte hjem igen, vil være noget af det allerbedste som kan ske mig for tiden.
Hvorfor fanden flyttede jeg? Jeg fortryder meget, at jeg flyttede. Min far har sagt, vi bare kan flytte derhjem igen, han er ligeglad. Min mor har os villet især ha mig hjem igen. Så jeg overvejer det rigtig meget. Men i hvertfald. Gør mit 9 klasse færdig her, og så ser vi hvad der sker næste sommerferie! Hvis jeg kan holde det ud så længe..... Folk siger man skal gøre som sit hjerte siger. Men det sku ikke så nemt, at bare sige: Far, jeg flytter hjem til mor igen. Eller Mor, er det iorden jeg flytter hjem igen? Og slet ikke når jeg er den jeg er, som har svært ved at sige noget som det. Jeg er bare så bange, for at det ikke er iorden med nogen af dem, på en eller anden måde. Bange for det på ingen måde, nogensinde vil lykkes, eller blive kanon godt. jeg er så.... Nervøs, spændt og bange. Bange for jeg vil fortryde. Bange for det går galt. /:
Jeg savner sådan det gamle. Mit værelse. Min familie ved min mor! Mine gamle veninder. Minderne. At blive mobbet på en sød måde af familien. Årh, forfanden.... Et sted vil det være rart, hvis min mor kunne læse bare dette indlæg.. Der hvor jeg føler mig hjemme, er hos min mor! Og sådan vil det altså altid være. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar